Reikiavik í adfángadagskvöld 1857

Gódi vinur

af hiart aþakka eg hier tilskrifin bædi nú og firri fátt er ad rita en mart dilst i huganum mier didur ad gud muni sakadur nú er ny lega ing eingid Svad Seigia mitt lit eda ny lifs stada á hvad undarlegt er þettad lif og fillist undrun þegar og þúnki úti mert sem sem lidid er en hvad kemur til endur miningin verdur glöggvast á þvi sem mani hefur fundist mátdi ægast æ altaf er eitt hvad eg vel Selt einhvern álidan Sinir sig eg einkum mát spirnan auglisir sig andranad hvurt invortis eda útivortis en gátt er ad hejir hrigdar jel oft er hugurin hiá þier og verdur þó kona su komid her hefur eingin af ad seigia utan Sá er sier og dæmir mirtad þegar undur gáir riett ad er þettad stund en eingin æfi liSdu alla daga betur en óskad verdur aftur feigin þæ og sint kend i ulifdini melir RE